Vælg en side

Var det bare en aprilsnar

Men det var det ikke.
Nyheden – eller joken, om man vil – indløb nogle dage efter den første april. Umiddelbart tænkte jeg, at hvor var det synd, nyheden ikke var kommet med til tiden… altså nogle dage før, nemlig den første april.
Så havde det givet mening… og måske et smil på læben.

Sandheden gik imidlertid op for mig, og det omtalte, mulige smil på læben afløstes af en kæbe, der var tæt på at lægge sig på bulen, hvor vaskebrættet engang havde promeneret.

Jeg tjekkede tekst-TV på vores Panasonic TV, der efter vores voksne børns udsagn burde stå på teknisk museum i Helsingør.
Men også her på tekst-TV var nyheden sat på dagsordenen… trods datoen.
Jeg måtte ind via min mobil for endnu engang at sikre, at denne kandidat til årets bedste aprilsnar alligevel var den rene og skinbarlige sandhed.
Det var det.

Københavns Hovedbanegård skal bygges om for intet mindre en 1,9 milliarder kroner! Ufatteligt mange penge. Ikke mindst for et land med mere end lavvande i sparebøssen i forvejen.
Men var det bare de 1,9 milliarder.
Nej nej, nej… ombygningen skal nemlig sikre, at de rejsende kan skære 20 sekunder af rejsetiden. 20 SEKUNDER!

Jeg forventer, at enhver med bare en rest af kognitiv sans kan forstå, at nyheden havde været bedre stillet som en reel aprilsnar.
For det er dig og mig… og i det hele taget flertallet af den danske befolkning, der IKKE farer gennem Københavns Hovedbanegård hver dag… der skal punge ud med de knap 2 milliarder!
Vanvid. Skingrende skørt og uansvarligt svineri med borgernes penge, for at stressede københavnere kan spare 20 sekunder.
Ethvert begavet væsen vil da tænke: Kan de ikke bare stå op 20 sekunder før om morgenen? Og komme 20 sekunder senere hjem hen på eftermiddagen.
20 sekunder kan ikke mærkes. Det skal man ikke bilde mig ind.

Hvordan dælen tør man diske op med et regnestykke, der vist bedst kan lanceres som ”skinnebussernes relativitets teori”?
Sidder der virkelig jordiske væsner og regner som når man ganger pølser med æbler?
20 sekunder… hver vej. Ja, det er 40 sekunder hver dag. På en normal arbejdsuge er det 200 sekunder, hvilket på et helt arbejdsår uden sygedage giver 9.200 sekunder. Ergo omkring 2,5 timer på årsbasis.

Nuvel, styrter man gennem Hovedbanegården hele sit slidsomme arbejdsliv kan vi gange op til pensionen, og når for en ung københavner frem til en samlet tidsmæssig besparelse på omkring 127 timer.

Jamen se, så giver det mening at glæde københavnerne.

Det er jo 127 timer, de kan bruge, som de vil, gennem hele livet i stedet for at styrte rundt på Hovedbanegården.
Sikke en frihed… for et tilbud på kun 1,9 milliarder, betalt af knap 5 millioner borgere, der aldrig står i vejen på Københavns Hovedbanegård.

Den tidsmæssige besparelse betinger dog, at togene kommer og kører til tiden!
Intet må svinge 20 sekunder. Hverken afgang eller ankomst.
For så er hele ombygningen spildt, og vi har spyttet 1,9 milliarder forgæves i københavnernes trinbræt.

Men apropos det med kreativ udregning. Jeg kan også regne.
1, 9 milliarder kroner. Det er jo fordelt på alle os ca. 5 millioner skatteydere. Det er i omegnen af 380 kroner pr. skatteyder… dig og mig.
Småpenge!
Det ER billigt for 20 sekunder.

Det vil vi jyder da gerne gi’ dem derovre. Vil vi ikke?

Måske skal vi kalde beløbet ”en gave til københavnerne”, så de fremover kan sove 20 sekunder længere hver morgen.
Så kan vi trække beløbet fra i skat.
Derved har du og jeg hver sparet 190 kr.
Hva’ skal vi så bruge dem til?

Tja, vi kunne jo købe en togbillet til Københavns Hovedbanegård, og så stå der og mærke de 20 sekunder, vi kom tidligere ind.