Tre på stribe

Tre på stribe… minder mig om det gamle ”kryds og bolle spil”, hvor man flytter rundt på sine krydser og boller, indtil der er tre på stribe.
Nu er det så tre på stribe op til det kommende Folkeingentingsvalg.
Tre kandidater… som man alt efter temperament kan vælge at betragte som De Tre Musketerers sværdkamp i et af tidens hjernedøde realityshows eller som Danmarks svar på Rip, Rap og Rup vildt fægtende til højre og venstre med hvert sit valgflæskesvær.

Tre på stribe… hvor tre krydser på stribe borger for alt andet end fælles fodslaw i forretningen Danmark.
Spørgsmålet er, om tre boller på stribe derimod kunne give et treenigt samarbejde med nye boller på suppen?

Men er det dét, Danmark trænger til? Nye boller på suppen? Eller er vi egentligt godt kørende med den nuværende suppedas, som med hovedet under armen havde lagt Thyrafeltet i mølposen, overset den kolde krigs renæssance, sunget ”no mink today” og været garant for, at sundhedssektoren og skolerne har mindst muligt at gøre med… både penge og personale?
Jeg spørger bare.

Blålysene – Skaldepanden og Ællingen – hyler i duet op om den kvindelige umulighed ved roret og hendes uduelige samling af røde letmatroser, der så grueligt (og traditionen tro) har bragt liden Danmark i uføre.
Og den uduelige kvinde med den røde bagbordslanterne tændt kæmper sig gennem mudderet af tvivlsomme ministres misbrug af betalingskort, ulovlige handlinger fra embedsvældets side, fejlslagent valg af gravsted og jordpåkastelse for besatte pelsdyr og en afgasset klimaminister i strid modvind.

Sikken en treenighed!
Gud ved om ikke den anden treenighed… faderen, sønnen og helligånden, der er stedfar… ikke alle river sig håret over det umage kryds og bolle spil?
Hvem i al verden tør man som dansker (ved sine fulde fem) sætte kryds ved?

Fru Frederiksen HAR allerede ført landet ud i uføre; Skaldepanden har løjet og givet sin kæreste skylden samt haft ureglementeret samkvem med udenlandske overhoveder og Ællingen har opført sig så egenrådigt, at de to dygtigste venstrefolk forlod skuden… og tog halvdelen af partiets vælgerskare med sig.

Aldrig har en trekant været så firkantet. Så firkantet, at det grænser til en ond cirkel. Det er dybt go’nat. Geometri for alternative behandlere.

Som borger og vælger står jeg der om føje tid med blyanten i hånden og tænker: ”Ud af så mange millioner danskere, så står Gud hjælpe mig tre af de mindst pålidelige tilbage, og gør sig til.”

Det bliver raflebægeret og én terning.
En ener gi’r fru Frederiksen, en toer gi’r Skaldepanden og på højkant gi’r det Ællingen.

Jeg har lige øvet mig en enkelt gang.
Det blev en femmer.
Heldigvis… og tusind tak.
Gud spiller alligevel med terninger.