Vælg en side

Når en jyde sætter pris på København

Som jyde får man sig nogle overraskelser, grænsende til chok, når man vover sig til hovedstaden.

I december måtte jeg døje et heldigvis kort ophold i bilosens paradis, hvor første møde med den indre bydel bød på flere hundrede unge i demonstration mod regeringens corona-restriktioner UDEN at bære masker. Alle råbende og skrigende, hamrende på slagtøj, tudende på horn og flagrende med papskilte. Som én lang kæde af smittebærere banede de sig vej i det indre København. Over for både gult og rødt.

Jeg var rystet. (Når en jyde bli’r rystet, ryster han blot på hovedet)
HER var jo forklaringen på fru Frederiksens nødvendige indgreb. Ak ja.
Ikke en brik havde de unge evnet at lægge til fornuftens puslespil.
Måske forstår unge københavnere slet ikke noget så alment som årsag og virkning?
I hvert fald syntes egoismen at have frie tøjler.
Og da ikke om en eneste betjent greb ind. Besynderligt. De går da ellers med både stav og pistol. Men måske er det bare til pynt?

Jeg tænkte mit, og overlod det til den farlige virus at selektere fremtidens unge.

MEN største chok fik jeg senere på dagen. I lufthavnen, hvor jeg skulle vente på en flyafgang en times tid. Jeg var troppet op i god tid velvidende, at Copenhagen Airport ikke praler med kundevenlighed, når det gælder at finde rundt.
Et stykke mad ville gøre ventetiden mere behageligt, så jeg travede hen til et af lufthavnens mange madsteder, hvor man har gjort sig umage for at virke klinisk og skabe alt andet end et hyggeligt miljø. End ikke en jysk fodklinik virker nær så klinisk.
Så kom chokket!

Madstedets skilt proklamerede tre stykker smørrebrød for 195 kr !!!
Jeg troede ikke mine egne øjne. Selv ikke med briller på.
195 kroner for tre stykker smørrebrød! Det kan man jo nærmest købe en kro for i Nordjylland.

Jeg nærlæste skiltet flere gange. I forventning om at finde bare antydningen af et komma mellem 9 tallet og 5 tallet. Men nej. Jeg var havnet i en verden af usmagelig begærlighed og mangel på respekt for menneskers ret til ikke at blive holdt for nar.

Så jeg lod det kliniske madsted beholde de kulinariske kronjuveler, og afventede flyet til Ålborg.

Det afgik næsten til tiden, selvom vi ventende passagerer var blevet guidet frem og tilbage mellem forskellige gates inden københavnerne havde evnet at overskue, hvor det famøse fly til Ålborg egentligt stod parkeret. Overblik præger ikke personalet.

Velanbragt ombord kastede jeg et blik på min billet Kbh – Ålborg. Billetpris 145 kr.
For så vidt mange penge for 400 km i et metalhylster uden plads til ben og uden servering.
Men dog billigere end tre stykker smørrebrød i lufthavnen.