Vælg en side

Bollerum

Jeg har familie på Djævleøen. Helt derinde i staden, hvor parkering er en umulighed og bilosen sætter sig som en slags kræftfremkaldende, sur Creme Fraiche i svælget.

Vi ser dem sjældent. Københavnerne.
Kun nødigt begiver familien sig ud på så lang en rejse som til Nordjylland.
De foretrækker sydens sol eller Thailand. Hen, hvor de kan trække vejret uden, lungerne soder til. Kræften får en pause… en uge eller to.
Så bare de rejser ofte nok, så giver det vel i sidste ende lidt bonus på livets tommestok.
Dem om dét.

Men de ringer gerne.
Jeg vil ikke kalde det en samtale, for af en eller anden grund så taler københavnerne, og jyderne lytter. Svært at få et ord ind. Svært at nå en replik inden temaet er milevidt videre med high speed vokabularium som bærebølge.

Jonna ringede fastelavnssøndag.
Trods højhastigheden og temaskiftet lykkedes det mig at erfare, at Jonna havde hentet fastelavnsboller til familien… og at hun senere ville sende et par fotos af ungerne med flødeskum over hele fjæset… sofa, dug og gulvtæppe inklusiv. De bruger ikke køkkenrulle.

Det sjove ved (sam)talen var, at min hustru og jeg netop selv havde hentet to fastelavnsboller, og jeg sad faktisk diskret og spiste af bollen, mens Jonna skød sin monolog af. Jeg ventede ikke selv at komme på banen med lidt om ”os derovre”. Det er udlandsstof.

Med en pæn portion skum og lækre flager af bagværket i gabet kom Jonna med en sidebemærkning om, at de havde givet 55 kroner for hver fastelavnsbolle.
Jeg ved ikke, om alle er klar over, hvordan det føles, når flager af bagværk går i den gale hals samtidigt med, at skummet presses ufrivilligt op i næsen… indefra.
Det medfører en gennem årtusinder nedarvet overlevelsesrefleks. En blanding af et host og et nys, så luftvejene ryddes på et splitsekund. Det samme sker med spiserør, svælg og mundhule… og næsebor. Clean up.

På dette splitsekund kom både jeg, sofa, dug og gulvtæppe til at konkurrere med ungernes griseri i det københavnske hjem.
Skum, slim, snot og flager af bagerbrød eksploderede ud i vores ellers så noble stue.
55 kroner!!!
Jeg ænsede knap nok den lokale fastelavnsbolles endeligt, for jeg forsøgte forgæves at formulere en lyd, der kunne overbevise Jonna om, at hun skulle melde tyveriet.
Groft tyveri, intet mindre. Svindel og bedrag.
Ingen fastelavnsboller koster 55 kroner. Det kan ethvert begavet individ sige sig selv.
Ingen ved sine fuld fem vil da give 55 kroner for en fastelavnsbolle.

Jeg kom selv lige fra bageren med to lækre fastelavnsboller. Boller, som mesterbageren endda havde vundet en pris for.
Bedste og lækreste fastelavnsboller nord for fjorden. Kåret i 2021 af pressen.
18 kroner for et pragteksemplar af en fastelavnsbolle. To for 32 kroner.
Det havde lydt dyrt i mine ører, men pyt… når nu bageren var berømt.

Jeg fik aldrig overbevist Jonna om, at hun var blevet snydt, så vandet gik.
Dels fik jeg ikke chancen. Dels er hendes ører ikke indrettet til at lytte. Jeg tror, at hun udelukkende bruger ørerne som støtte for nogle meget avancerede, mærkevaresolbriller. Som hun har på… solskin eller ej. Og sommetider også inde. Men ellers er hun vist rask.

55 kroner for en fastelavnsbolle!!!
Groft tyveri, og spild af penge, når ynglet alligevel tværer ud for mindst 40 kroner.
Hvordan fanden kan en fastelavnsbolle koste så meget i København? Mere end dobbelt så meget som her i Nordjylland.
Jeg fatter det ikke.
Men nuvel… kan den sælges, så hatten af for den tyvagtige bager. Det er ikke ham, der er dum.

Sidst på dagen bippede en sms ind. Fra Jonna i København.
Nu kommer der nok billeder af ynglet, der sviner med bollerne til 55 kroner pr. styk, tænkte jeg. Men det gjorde der ikke.
Der kom en kopi af det foto, min kære hustru havde taget (og sendt), da jeg netop var eksploderet med skum, slim, snot og brødflager ud over sofa, dug og gulvtæppe.
Med kommentaren: ”boller op, boller ned… og boller ud!”