Vælg en side

Amazonerne kommer… kvindernes kampdag

Det rager mig en høstblomst, hvem eller hvad de enkelte dage i året er tilegnet. Men jeg er ganske klar over, at hver eneste dag ifølge kalenderen er tilegnet en eller anden, eller et eller andet.
Så var der hundens dag. Så de fyrre ridderes dag. Så Methusalems dag. Og i dag vågnede jeg op til ”kvindernes internationale kampdag”.
Måske en tilsnigelse i forhold til kalenderens mere akademiske og historiske forhold til dagen, idet den historisk er tilegnet ”Beate”.
Jeg vil ikke afvise, at Beate har været en kvinde i kamp… en frihedskæmper i fordums krige. Jeg deler dog min uvidenhed med videnskaben, der heller ikke har evnet at grave Beate frem som en krigsliderlig og kampklædt amazone.
At hun skulle have andel i kvindekampen mod mandlige kromosomer, som den har udviklet sig først i 1900-tallet, er nok tvivlsom.

Tilbage til morgenstunden… og den imaginære reveille, der varslede kvindernes internationale kampdag.
De ensidige medier gjorde sig umage med at sikre os lyttere, at vi var vidende om truslen. Det kom let til at lyde, som om et angreb fra feministisk side var umiddelbart forestående.
Jeg tog det imidlertid roligt… indtil TV-avisens morgenoplæser (hende med øjne så store som tekopper) oplyste, at for første gang i historien var der lige så mange kvindelige værnepligtige i Flyvevåbnet, som der var mænd.
Nu sprang koldsveden alligevel frem.
Meget kan man sige om en mandsdomineret verden, men at den skulle komme til at stå lige med det svage køn… der bliver det farligt.
Tekopperne omtalte ikke de to øvrige værn… Hæren og Søværnet. Men jeg ved fra anden side, at kvinderne også der sniger sig ind som ligestillingens hemmelige agenter. Ulve i fåreklæder… eller rettere feminister i kampuniform, hvis identitet kun røbes af de to pukler, der får dem til at ligne kameler på to ben.

Jeg har intet imod kvinder i vores værn. Danmark har gennem mange år haft lottekorpset, der har gjort fyldest… og ingen skade.
For en sikkerheds skyld nedlagde man alligevel korpset i 1989.
Jeg ved ikke, om det var med skyldigt hensyn til landets sikkerhed, som man militærpolitisk ofte udtrykker sig. Men væk var de.
Siden har der heller ikke været krig i Danmark.

Men de sidste årtier har kvinderne diskret møvet sig ind blandt de kampklare gutter. Ingen har råbt vagt i gevær. Hverken bogstaveligt eller i overført betydning. Ingen råbte: ”Amazonerne kommer!”
Og nu i 2021 sidder halvdelen af Flyvevåbnets værnepligtige så overskrævs på missilerne… med en tampon mellem benene.
Jo jo, de er klar til kamp, de gæve kvinder.
Og de får hjælp fra både Hæren og Søværnet, hvor man erkender, at en fjerdedel af styrken nu er medsøstre… givetvis udrustet med peberspray og MeToo konventioner.
De er klar til kamp!
Nu håber vi alle så, at der ikke bliver krig.

Jeg satte vand over til kaffe.
Egentligt en pudsig vending nu om dage. Sætter vand over! Over hvad?
Jeg hælder vand i en plastikkedel og sætter strøm til. Sekunder efter sprøjter kogende vand ud fra den overfyldte kedel. Ud over køkkenbordet.
Er det dét, der menes med ”vand over”?

Hvad vil de så… kvinderne? På denne kvindernes internationale kampdag?
Hvad vil de kæmpe for? Hvad er målet?
Er det mere end en fisse i en hornlygte?
Får de ikke nok? Misforstå mig ikke.
Får de ikke nok… i løn? Ligeløn. Lige rettigheder? Er de ikke ligeværdige? Er de ikke snart inde alle vegne?

Ja ja ja… så kommer hylekoret. Det statistiske ensemble, der får løn for at konkludere, at der sidder flere mænd i bestyrelser og på ”tunge” poster end kvinder. Flere mænd i politik end kvinder.
Godt observeret, folkens. Det kræver ikke en akademiker på understøttelse.

Måske skyldes det, at kvinder er klogere end mænd?
Måske holder de sig væk fra alt det, der i deres øjne ikke betyder så meget.
Dét, der i mandens hoved gør ham sååå betydningsfuld, stærk og mandig.
Måske ønsker kvinderne slet ikke at være ”sååå betydningsfulde, stærke og se mig se mig… jeg tjener penge!” Måske vil de bare være kvinder.

Så hvorfor kæmper de sig så ind i Forsvaret? Hvad er det for en kamp, de vil ind at føre?
Jeg tænker mit. Jeg ved godt, hvad de unge piger tænker på. Jeg er gammel overlærer.
De vil ha’ mænd. De vil ha’ mandfolk.
Derfor vil de ind, hvor jægeren, urmennesket, alfahannen gemmer sig.
Det er dét, de vil kæmpe for.
Og de er klar til kamp.

Kaffen er klar.
Det skal den være… for nu er min hustru stået op.
Nu gælder det rundstykkerne. Overe eller undere. Vi foretrækker begge overne.
Hun er klar til kamp.